Når diagnosen er alvorlig (bog)
Denne lille bog henvender sig til uhelbredeligt syge og deres pårørende og forbereder dem på de fysiske, mentale og sociale udfordringer, som kommer i forbindelse med sygdommen. Der er i information om hjælp og sociale støttetilbud, og målet er bedre livskvalitet i en ellers vanskelig periode. Der er også afsnit om livets afslutning, nænsomt skrevet af psykolog Niels Peter Agger. Disse kan være til gavn, når diagnosen er så alvorlig, at man må forberede sig på den sidste tid.
Bogen kan desuden læses af sundhedsfagligt personale som et værktøj i samtalen med palliative patienter. Bogen bliver anbefalet i den kliniske vejledning Palliation, udgivet af DSAM.
4. udgave, 2020. 64 sider. Varenr. 1509.
Perioden med alvorlig, livstruende sygdom er ofte præget af alvorlige symptomer og svigtende kræfter. Forholdet til de nærmeste bliver udfordret, fordi vi så gerne vil gøre det godt nok for hinanden, men ikke altid magter det.
Fra indholdet:
- Sådan forbereder I jer til samtalen med lægen
- Skal den alvorligt syge plejes i hjemmet?
- Hjælp og støttemuligheder
- Vores forhold til livets afslutning
- Fysiske symptomer - hvordan kan de tackles?
- Psykiske processer hos den syge og de nærtstående
- Tilbagetrækning fra livet
- Bearbejdning af sorg.
Andre har også købt