Amning, en tryg start
Om amning og barnets omstilling den første uge efter fødslen. Hæftet er velegnet til uddeling på fødegangen eller ved en jordemoderkonsultation sidst i graviditeten. Skrevet af Ingrid Nilsson.
Hæftet beskriver bl.a. amningens 4 vigtige H'er:
- Hud mod hud
- Hyppig amning
- Hav det godt imens
- Hjælp hinanden.
2. udgave, 2019. 24 sider (A5). Varenr. 1111.
Amning − en tryg start handler om den første uge efter fødslen, hvor amningen kommer i gang, og barnet omstiller sig til livet udenfor livmoderen.
I de første døgn efter fødslen sker der mange forandringer for både forældre og børn. Forældrene skal lære barnets signaler at kende, samtidig med at moderen skal komme sig efter fødslen og få mælkedannelsen i gang. Barnet skal lære at tage brystet og finde ud af at sutte, synke og trække vejret på en gang. Det er noget af en udfordring!
På en enkel måde guider hæftet forældre igennem denne forandringsproces og udvider deres forståelse af, hvad der sker for både moderen og barnet. Med denne viden styrkes forældrenes tillid til, at amningen kan fungere, og barnet kan sutte. Hæftet giver endvidere viden om barnets trivselstegn og god ammeteknik.
Andre har også købt